Friday the 18th of March 2022 / kl 20:00 / entre 80 DKK
Svartsot (Randers)
Chronicle (local/Hjørring)

Facebook Event
Pre-sale ticket

SVARTSOT

Siden begyndelsen i 2005 som det eneste danske band i genren, har SVARTSOT været instrumentel i etableringen af det hjemlige folkmetal-scene. Bandets unikke stil er bastardafkommet af mødet mellem folk- og middelaldermusikkens fængende melodier og dødsmetallens tyngde og råenergi. Mens rytmeguitar, bas og trommer lægger et solidt fundament til de autentiske toner på mandolin, sækkepibe og fløjter, bygger leadguitar en bro mellem de to verdener. SVARTSOTs growlede og overvejende dansksprogede tekster inspireres af gamle fortællinger fra Danmarks væld folkesagn og historie.

Efter udgivelsen af demoerne Svundne Tider (2006) og Tvende Ravne (2007), udgav SVARTSOT tre albums på Napalm Records: Ravnenes Saga (2007), Mulmets Viser (2010) og maledictus eris (2011). Albummet Vældet (2015) udgaves som samarbejde mellem bandets eget selskab, Of Wood And Iron Productions, og det ungarske selskab Nail Records. Efterfølgeren til Vældet blev skrinlagt i forbindelse med udskiftning af bassist i 2017/18, og idéen om at udgive en samling folkeviser og middelalderlige sange, der havde inspireret bandet gennem årene, blev til. Albummet, der har fået titlen. Kumbl, som er olddansk for ’mindesmærke’, skulle oprindeligt have være en del af SVARTSOTs 15 års jubilæum i 2020.

Af forskellige årsager, kunne pladen dog først indspilles under pandemien. Kumbl udkommer i 2022 på det danske selskab Mighty Music. SVARTSOT er nu et etableret band på folkmetal-scenen i såvel ind- som udlandet og har spillet koncerter på festivaler og turnéer med flertallet af de allerstørste navne inden for folkmetal-genren og i store dele af Europa, mm. Bandet har opnået et ry som live-band med fansene i fokus, hvor koncerterne præges af den unikke oplevelse og fest til tonerne af det på én gang brutale, men melodiske folkmetal.



CHRONICLE

Lyden af "Chronicle" er som et bastardbarn af samtlige skandinaviske særarter af metal. Det sorte fra Norge, det groovy fra Sverige, det melodiske fra Finland og den nådesløse Danske fræs. Denne cocktail af subgenrer holdes inde i folden af en gruppe kompetente musikere med mange timer lagt i deres instrumenter. Ydermere bærer bandets live-udtryk og energiske performance præg af et scenevandt og yderst fokuseret hold, der virkelig brænder for det projekt, som de har givet navnet "Chronicle".
Chronicle er på mange måder et live-band, og alle bandmedlemmer er opsatte på, at sørge for at hver enkelt koncert er en unik og energisk oplevelse for publikum. Bandet har spillet på de skrå brædder over det meste af Danmark og har optrådt til nogle af de største metal-arrangementer og -festivaler, som landet har at tilbyde.