SKRÅT OP befinder sig mellem poppet punk og 70'er folkrock, hvor tekst og melodi er omdrejningspunkt. Musikken har et feministisk afsæt og formidles selvironisk i et stærkt billedligt sprog, som får publikum på tværs af køn og alder til både at grine, reflektere og give et fælles SKRÅT OP til småborgerlighed og samfundspres. Tematikken for sangene spænder fra moderne arbejdersange til problemstillinger, der vedrører ikke at modtage dick pics og at være en "grissekone".