Friday the 13th of November 2020 / kl 20:00 / entre 40 DKK
Mørk (local)
Spraglgevær (local)

Facebook Event
Pre-sale ticket

MØRK

MØRK lever i et grænseland mellem Minds, Carl Emil, og Tove Ditlevsen. De tør sætte noget på spil, i sange om hverdagstragedier, og om at bryde egoets begrænsninger. Nerven slår gnister mellem tekst og musik, og intensitet gennemstrømmer stilhed og støj. Trygt, varmt, og urokkeligt holder MØRK rummet i kompromisløs ærlighed.
Fordi dét er vejen ud af mørket og ind i en dybere kærlighed.
MØRK er forsanger Anders, guitarist Asbjørn, bassist Sebastian, og trommeslager Aske. I 2018 gik bandet under jorden med en mission om først at komme op igen med en ny lyd, og et nyt repertoire af sange på dansk. Energiske trommegrooves, pulserende baslinjer, og store guitarflader, kendetegner den nye lyd, hvor melodien og teksten er i fokus. Ambitionerne er steget i teksterne hvor Anders' eget liv er skrevet ind i sangene, og hvor budskabet om den kompromisløse sårbarhed og ærlighed er omdrejningspunktet.
I sommeren 2018 spillede bandet deres største koncerter hidtil. Opvarmning for Dizzy Mizz Lizzy, Mads Langer, SAVEUS, og Carl Emil Petersen er blandt bandets højdepunkter. I 2016 var bandet på Europatur og besøgte spillesteder i bla. Berlin, Paris, Amsterdam, Vien, Malmø, og Hamborg. Nu er bandet klar til at erobre den danske scene med ny musik, og en klar mission om at favne publikum på landets spillesteder.



SPRAGLGEVÆR

Spraglgevær blev til i efteråret 2019 som et alter ego for forsanger og bassist Sebastian Gall. Lyden af Spraglgevær er ofte melankolsk og dog energisk med inspiration fra danske sangskrivere såsom Søren Huss og Peter Sommer. Trods den korte tid Spraglgevær har eksisteret kan man sagtens forvente en koncert med nærvær og intensitet. Med en fandenivoldskhed, energi og ingen frygt for at kigge folk lige i øjnene og sige hvad helvede man mener sparker Spraglgevær døren op.