Saturday the 21st of December 2019 / kl 19:00 /
entre 50 DKK
December Madness Final Hour (local) Wolves Among Us (local) Vorbid (NOR) Dead Anatomy (local)
FINAL HOUR er et melodeath-band med rødder i Aalborg, Danmarks metalhovedstad, der har opforstret store bands inden for genren. Ligesom bysbørnene i Mercenary, SmaXone og Mnemic leverer Final Hour melodisk dødsmetal, der veksler mellem det smukke, melodiske og det hårde, brutale. Final Hour udgav i 2018 deres debutalbum, der blev vel modtaget af såvel fans af genren som af anmeldere, der kastede en stjerneregn efter Aalborgbandet: 5/5 på metaltone.dk 10/10 på powermetal.de 9/10 på Heavymetal.dk
VORBID er et af de helt store håb på den norske trashmetal-scene. Arendal-kvartetten leverer hæsblæsende og melodisk thrash tilsat progressive elementer, og vi glæder os til at præsentere dem på deres første koncert i Aalborg.
WOLVES AMONG US (tidl. E’nemia) har med deres nordjyske metalcore, været et band der har gjort sig positivt bemærket for deres udgivelser over en længere periode. I deres egen hjemby spilles deres sange på de lokale rockpubber og natkluber, ligesom sangene og drengene nyder stor anerkendelse for, på intelligent vis, at forene det tunge med det poppede. Bandet har nydt stor ros for deres debut-udgivelse ”Collapse”, der bl.a. har bragt dem på en tur i England. Rygtet vil, at kvintetten allerede er i gang med opfølgeren, og mon ikke vi får smagsprøver på den til ’December Madness’.
DEAD ANATOMY leverer en blodig pakke af hurtig thrash og tungt hamrende dødsmetal. Inspirationen fra Slayer og Dying Fetus fornægter sig ikke – så bered jer på hurtige guitarriffs, blastbeats og masser er surhed.