Saturday the 9th of November 2019 / kl 21:00 / entre 60 DKK
Soho Rezanejad (DK)
Clarissa Connelly (DK)
Astrid Øster (local)

Facebook Event
Pre-sale ticket

SOHO REZANEJAD

Soho Rezanejad er kunstner og komponist, født i New York og vokset op i København som barn af iranske dissidenter. Ligesom hendes opvækst er hendes musikalske praksis en hyldest til skift og foranderlighed. Sprogene, skalaerne og registrene i hendes sange har ændret sig for hver udgivelse, og den samme troskab til forandring kan spores i de mange forskellige temaer og instrumentale underlag, som Rezanejad har eksperimenteret med i sin musik.

Når man sammenligner hele hendes katalog af udgivelser – fra debuten ‘Idolatry’ (2015) til første sang fra det kommende album ‘Honesty without Compassion is Brutality’ (2019) – er det mest definerende i Rezanejads musik måske netop modstanden mod definitioner.



CLARISSA CONNELLY

Med en stemme, der griber dybt ind i lytterens sjæl, og et hook om hvert hjørne bringer komponist og musiker Clarissa Connelly storslåede vidder og vindblæste klippesider ind i dine ører. Der er noget råt og ubehandlet ved Clarissa Connelly, som med sin keltiske baggrund og 90’er dronninger i rygsækken skaber musik, som er både kompleks og befriende simpel.



Astrid Øster dj’er før, mellem og efter.
Entré: 60 kr.