Releasekoncert med Via Mala på Tusindfryd d. 22/9
Via Mala er et nordjysk, melankolsk rockband. Lyden spænder fra det helt intime og nærværende til det storladne og svævende.
Bandet udgiver i 2017 opfølgeren til deres debut-EP Out of Sight, fra 2015. Opfølgeren, der har fået titlen Drifting Apart, er produceret af Asger Techau, der primært er kendt som trommeslageren i Kashmir.
Fredag d. 22. september er aftenen hvor Via Mala giver pladen fri. Det sker på Tusindfryd, hvor du kan høre sangene fra den velproducerede EP fremført live. Via Mala kommer i god live-form, da de i foråret har været rundt i landet som support for Asger Techaus turné.
Der er gratis entré på aftenen, hvor der også vil være mulighed for at købe ’Drifting Apart’ på vinyl og Via Mala t-shirts.
Tidsplan og support tba.