Saturday the 1st of April 2017 / kl 21:00 / GRATIS entre
Keis Khatib (KBH)
Mikkel Senior (lokal)
Sanganee (lok)

Forsalgsbillet: Tryk her!
Facebook event: Tryk her!

OVENPÅ SUCCESEN I JANUAR, ER 1000FRYD NU IGEN KLAR TIL AT PRÆSENTERE SPRØD DANSK UNDERGRUNDS HIPHOP!

-----------------------------------------

KEIS KHATIB + DJ STACKS

Hvordan ville det lyde hvis NAS var vokset op på Nørrebro?

Et godt bud ville være danske/tanzanianske KEIS KHATIB, hvis musikalske og lyriske univers på hans seneste album "Zone 2" peger i retning af den lyd der kom ud af New York i 90erne. Lydbilledet bæres af tunge trommer, bølgende groovy basgange, og et perfekt udvalg af jazzede samples, krydret med et tilbagelænet flow og en selvsikker lyrisk levering.

KEIS' har stort set produceret hele albummet selv, både vokal og beats og er dermed et frisk pust på en hiphop scene der bevæger sig endnu mere i retning af auto-tune, klicheer og manglende musikalitet. Keis' længe ventede debut plade "Zone 2", fik kæmpe ros af anmeldere (GAFFA 5/6 stjerner) og diverse hiphop blogs landet over.

Udover at have optrådt på Roskilde Festival og Distortion Festival, har KEIS også varmet op for de amerikanske BLACK MILK samt PEDE B to aftener i træk på et udsolgt Pumpehus.

KEIS er en af de bedste rappere fra den københavnske undergrund og formår at skabe musik der får hovedet til at nikke, og giver stof til eftertanke - Det bliver for sygt!

MIKKEL SENIOR / EL PELIGRO

MIKKEL SENIOR og EL PELIGRO udspringer fra gruppen HOTBOXIN' HOTDOGS der i 2011 af Gaffa blev nomineret til en UMA-Award. Efter at gruppen gik i opløsning har MIKKEL SENIOR og EL PELIGRO fortsat samarbejdet, hvilket blev til 2013 projektet "SKYLD". De har brugt de sidste 4 år på at arbejde på deres seneste projekt "JA! OG HVA' SÅ". Som solo-artist får MIKKEL SENIORS gakkede lyriske univers og til tider nærmest indebrændte rim-levering for alvor lov til at skinne igennem og det klæder EL PELIGROS dansende tromme-og-bas baserede beats, og mærkværdige samples fra bla. gamle danske film godt. Lyden er til tider opstemt, og andre ganger let nedtrykt hvilket giver et utroligt personligt og catchy lyrisk univers samt lydbillede. MIKKEL SENIOR leverer rim på en måde som kun få kan prale af.

MIKKEL SENIOR samt EL PELIGRO er veteraner på en scene, og der venter derfor 1000FRYD et live-show af karakter! Noget af det bedste hiphop fra den Aalborggensiske undergrund.

SANGANEE

SANGANEE er en ung rapper der er født i Esbjerg, men for et par år tilbage flyttede til Aalborg. SANGANEE har lyrikken i højsædet, og bliver ofte anerkendt for sine velskrevede tekster. Teksterne tager både omdrejningspunkt i samfundskritik, men også i beretninger fra gaden - atypiske i forhold til den moderne radio-hiphop.

SANGANEE'S makker, MASTA JLJ, er både producer og back-up rapper når Sanganee spiller koncerter. JLJ er en af Vestkystens mest anerkendte producere, og har arbejdet sammen med stort selv alle rappere i Esbjergs hiphop-miljø. SANGANEE og MASTA JLJ har haft et tæt samarbejde igennem mange år. De har meget erfaring på scenen, og sammen elsker de at skabe en fest og et show der gør indtryk på deres publikum.

Både lyrikken og produktionerne bliver holdt på gadeplan, og det virker til at Sanganee har aspirationer om at nå langt med sin musik. Et spændende nyt ansigt på den støt voksende danske hiphop-scene!

-----------------------------------------

EN AFTEN PÅ 1000FRYD DER MED GARANTI GIVER DIG ONDT I NAKKEN!