* REVENGE OF THE PSYCHOTRONIC MAN (UK)
* MIGHTY MIDGETS (LOK)
* NO FEALTY (KBH)
* STÖJ SNAK (LOK)
* KOLLAPSE (LOK)
* JERKNERDS (LOK)
* GRASSAT (LOK)
***ENTRE: 50 KR. (INKL. 5FEETUNDER GODTEPOSE)
*** DØR ÅBNER: 20:00 - første band kl. 20 i Peepshoppen!!
Så er den her endelig! Den første 5FeetUnder Records-festival. Det aalborgensiske pladeselskab holder festival, og det bliver med mange gode sager. 7 bands for en flad 50’er! Det er tilmed release party for LP-genudgivelsen af Mighty Midgets’ album ”Raising Ruins for the Future” fra 2010.
REVENGE OF THE PSYCHOTRONIC MAN (UK)
Hold da op et scoop! Band fra Manchester der spiller hurtigere, end du kan tælle til. De er fast inventar på den årlige Rebellion Festival, og de har spillet hele Europa tyndt og venter bare på deres store gennembrud. Det er sange om at drikke øl, dyr, Clint Eastwood og DIY-punkkultur. De leverer hver gang!
MIGHTY MIDGETS (LOK)
One-off reunion show i forbindelse med genudgivelsen af ”Raising Ruins for the Future” fra 2010. Der var en stor efterspørgsel på albummet, som aldrig var udkommet på vinyl, så bandet gik sammen med 11 pladeselskaber fra hele Europa, og denne dag markerer den officielle udgivelse af albummet. Drøm dig tilbage til dengang Aalborg havde et melodisk hardcoreband. Det er måske sidste chance du får!
NO FEALTY (KBH)
No Fealty er det bedste band i Danmark.
STÖJ SNAK (LOK)
Stöj Snak er et akustisk råbeprojekt. En moderne protestsanger, der igennem sit tekstunivers hylder DIY-klutur, frisind og stiller spørgsmål ved den herskende politiske orden. Og så en masse andet fedt. Enmandsorkestreret har opbygget en solid fanbase i det aalborgensiske undergrundsmiljø, og dette er sidste show inden udgivelsen af debutalbummet ”Screamersongwriter”. Syng med!
KOLLAPSE (LOK)
kollapse er fire, ikke så-unge, mennesker, som har brug for et rum, hvor der kan tænkes frit og gives mulighed for at råbe sig væk fra de triste omgivelser. kollapse spiller intenst og ærligt. Koncerten er den sidste inden udgivelsen af debutalbummet, og der vil blive præsenteret en masse nye sange.
JERKNERDS (LOK)
Jerknerds er som det eneste band i aften ikke udgivet på 5FeetUnder Records, men derfor elsker vi dem alligevel. Lo-fi-punk med charme og ærlighed. De synger om at tage narko, være fattig og lytte til LP’er. Der er fuld fart over feltet og skrald for alle pengene. Det er medlemmer af så prominente bands som Nitty Gritty, the Hedgehogs og the Dröns.
GRASSAT (LOK)
Konceptet er klart og tydeligt. Alle sange skal laves på maksimalt et kvarter, de skal alle indspilles i first-take og de skal helst gå i 4/4. Det høres også tydeligt på optagelserne. Det er skraldepånk med lyrik om at være voksen, passe børn og blive gammel. Forvent sange produceret af superproduceren Rasmus Glassau. Med medlemmer af Telt 22, Mighty Midgets og kollapse. Måske første og eneste koncert!