Traditionen tro vil fredagens fødselsdagsaften stå i punkens tegn med et FØDSELSDAGS PUNK BASH!
Subhumans (uk)
Nightfever (dk)
Extended Suicide
******************************
Legendariske Subhumans fra England kigger såmænd forbi 1000Fryds fødselsdag! Subhumans var mellem 1980 og 1985 et af de mest toneangivende og originale i den fremadstormende engelsk punkscene!
Musikalsk var de under indflydelse af både Sex Pistols, Damned, og såmænd også præ-punk bands som King Crimson and Frank Zappa, som gav Subhumans et unikt udtryk uden at give afkald på punkens energi og dynamik.
Dick Lucas' politiske og socialkritiske lyrik placerede Subhumans i selskab med andre anarcho-punk bands, som Crass, Antisect, Conflict og Flux of Pink Indians.
Bandets første LP "The Day The Country Died" er en unik punkklassiker som ingen punksamling må være foruden!
Nightfever er blandt de ypperste repræsentanter for dansk hardcore punk. Vi snakker 80er-inspirerede yankee-hardcore punk - som en mere melodisk udgave af Poison Idea - men Night Fever gør det så godt, at det næsten er overjordisk.
De fem herrer har for nyligt toureneret i Brasilien og såmænd også fundet tid til at udgive deres andet album Vendetta. Lad os bare se i øjnenen, at det ikke kan blive meget bedre!
Extended Suicide er et odenseansk tre-mands outfit der spiller rå, hurtig, brutal og kompromisløs hardcore punk med tekster på engelsk og spansk. Odense har bragt os gode sager som Fejlfix og Under al Kritik, og Extended Suicide kan trygt sættes på samme gode hylde. Vi snakker tåfræsende hurtig old-school hardcore fra det fynke land. Tænk Negative FX, Infest og andre gode sager.