Thursday the 29th of January 2015 / kl 20:00 / GRATIS entre
Northern Winter Beat 2015
Sammen med Studenterhuset, Skråen og Huset sparker vi 2015 godt i gang med Northern Winter Beat: en musikfestival, der fylder Aalborg med lys og varme i en kold og mørk tid.

Northern Winter Beat 2015 finder sted fra torsdag 29. januar til og med lørdag 31. januar, og med en stor bunke spændende koncerter venter der masser af gode oplevelser og festivalstemning for ude.

Koncerterne kommer til at foregå på Skråen, 1000Fryd, Huset og Studenterhuset samt på en række andre centralt placerede scener i midtbyen.

*************************************

Dørene åbner kl.20

21.00: Lorenzo Woodrose (dk)

Selvom Lorenzo Woodrose er et stærkt livenavn som en drivende kraft i Baby Woodrose, Dragontears og Spids Nøgenhat, så er han faktisk også en ganske stor oplevelse, når han en sjælden gang spiller solo. Koncerten byder formentlig på en blanding af numre fra Lorenzo Woodrose’s omfangsrige bagkatalog, blandet op med klassiske sange fra Alrune Rod, Gasolin og Hyldemor.

23.00: Gooms (dk)

En gedigen omgang Weird Disco Psych fra Dk's nye supergruppe. Gooms består bl.a af Aske Zidore (Oh No Ono) og Jens Ramon (Figurines). De spiller pop-sange med en psykedelisk og surfet klang, og med Aske Zidores karakteristiske lyse vokal, samt hans naturlige øre for en god pop-melodi, er der lagt i kakkelovnen til en forhåbentlig stor oplevelse, når Gooms Aalborgdebuterer på Northern Winter Beat.