*************************************************************
Forsalgsbillet: Tryk her!
1000Fryd og Studenterhuset præsenterer skulder ved skulder japanske Mono og Helen Money fra USA. Aftenens koncerten finder sted på Studenterhuset
Med blandingen af grandiøs postrock og ekstrem melankoli er japanske MONO et af de største navne på scenen og har spillet på nogle af de mest prestigefyldte venues verden over.
De mestrer den eksperimenterende rock tilføjet shoegaze, klassisk musik og noise. Guitarerne bærer en stor del af lydbilledet karakteriseret ved Gotos og Yodas storladne brug af effekter. MONO er kendt for den intense liveoplevelse, der tager lytteren med storm.
De har spillet siden 1999 og har i årenes løb udgivet 6 studiealbums. På trapperne er to nye albums The Last Dawn og Rays of Darkness, der forventes at udkomme dette efterår i forbindelsen med europaturnéen. Pladerne er optaget i samme periode, men konceptuelt stikker de i hver sin retning. Som MONO altid har bevæget sig i spændingen mellem stilhed og storm, komplementerer disse tvillingealbums hinanden med temaerne håb & håbløshed, kærlighed & tab, lykke & smerte.
Helen Money er en doom-cellist, der er kendt for sin eventyrlige lyd, særegne kompositioner og dragende live performances.
Hun har spillet med på over 150 albums blandt andet sammen med MONO, Anthrax, Bob Mould, Broken Social Scene og Russian Circles.
Heldagsbillet inkl. mad: Tryk her!