Saturday the 29th of November 2014 / kl 21:00 / GRATIS entre
Blues Pills (s/f/us)
Dead Man (s)
Monkey Okay (lok)

Forsalgsbillet: Tryk her!

Det bliver en skelsættende aften, når svensk/amerikanske/franske Blues Pills kigger forbi 1000Fryd med deres tunge Blues Rock, som har væltet anmeldere omkuld!

Der har været gang i kvartetten Blues Pills' korte karriere. Medlemmerne i bandet var ikke mange år over 20, da de i 2011 fandt sammen om den klassiske blues-rock, som Led Zeppelin i sin tid gjorde til et verdensfænomen.

Grundstenene til gruppen blev lagt, da de to tidligere medlemmer i amerikanske Radio Moscow – bassist Zack Anderson og trommeslager Cory Berry – gik sammen med den svenske sangerinde Elin Larsson.

Deres fælles mission var at skabe en fusion af rock, soul og blues a la den slags, der var allerstørst i hippietidens storhedsår i de sene 60'ere. Især førnævnte Zeppelin, Fleetwood Mac, Cream og Jimi Hendrix. Og med den franske guitarist Dorian Sorriaux med i folden fik Blues Pills hurtigt masser af omtale. Ikke mindst takket være Larssons kraftfulde vokal, der straks blev sammenlignet med ikoner som Janis Joplin og Aretha Franklin.

Efter debut-EP'en 'Bliss' turnerede Blues Pills gennem hele 2013 med blandt andre kollegaerne Orchid og Kadavar, inden de i oktober udgav atter en EP, 'Devil Man'.

Nu er de fire unge neo-hippier endelig aktuelle med deres selvbetitlede debutalbum, og på deres altomfattende erobring af verden indtager de sænd også 1000Fryd!

Dead Man er fra Örebro i det svenske og spiller psychedelisk rock. Bandet blev dannet i 2003, har to fuldlængder på samvittigheden og er udgivet på Crusher Records. Bandet er stærkt påvirket af 1960s og 1970s psyckrock/folkrock og våbenfæller i ånden med Blues Pills.

Monkey Okay spiller rock, som rock bør spilles! Vi snakker en omgang energiladet hard rock/heavy med gode melodier, fængende riffs og ikke mindst et glimt i øjet. Hvis medlemmerne fra Queens of the Stoneage, Alice in Chains, Nirvana og Metallica lavede et band sammen, sa? ville det band være Monkey Okay!

De herrer har tidligere være aktive i et virvar af bands fra den aalborgensiske muld, hvoraf i flæng kan nævnes bands som Aloop, Ronja, Vulkaan og Superspark.