Essence er endelig tilbage på 1000Fryd med deres trashmetal efter at have lagt Europa ned sammen med svenske Hypocrisy, spillet Copenhell og indtaget Vega sammen med Megadeth.
Essence har rødder tilbage til 2005 og har gennem årene støt, men sikkert bevæget sig op gennem undergrunden, og har spillet sammen med Artillery, Raunchy, Mnemic, Mercenary, Supercharger, Disfear, og til Danish Metal Fest, Magic Metal Festival, Target’s Next Generation of Danish Metal, Aalborg Metal Festival og Nakke festival.
Og Essence er slet ikke færdige, de er først lige startet!
Act Of Cohesion er et band med fokus på at lave et helstøbt mix af musik, der både har det tunge, knusende og hårdtslående element fra thrash metal, såvel som de melodiske aspekter fra diverse andre genrer.
Bandet slog sig for alvor fast i dansk metal da de udgav debut EP'en Submission and Fairytales i februar 2013. Siden første koncert i marts 2013, har bandet været særdeles aktiv og spillet omkring 20 koncerter i Danmark.
Act Of Cohesion er lige nu ved at lægge sidste hånd på en ny EP der indeholder 4 nye numre og forventes udgivet i slutningen af 2014.