Tuesday the 23rd of September 2014 / kl 20:00 / GRATIS entre
Fanzui Xiangfa (chn)
Bad Nerve (s)
Canadian Rifle (us)

Så snakker vi gratis efter-maden-koncert med tre gange punk fra Kina, Sverige og USA!

Fanzui Xiangfa fra det kinesiske spiller ufortrødent hardcore-punk med mere end en snert af amerikansk 80'er hardcore over sig. Rutinen er på plads en tre fuldlæængder bag sig og har spillet siden 2006, og er endnu et skud på Kinas eksploderende punkscene.

Eller som deres bio siger... "they came together with a common desire to do something in a scene where nothing has become an ever present mantra. The members, all deeply involved in Chinas music scene, are sick of the apathy and despair so present around them and instead believe in empowering people to take control of their own lives and to actively create the world they dream of. Fanzui Xiangfa relentlessly embodies the DIY ethic in an atmosphere of creative fun and a roar of hardcore-punk."

Bad Nerve er nyeste skud på stammen af solide punk/hardcore bands fra Umeå. Melodisk og aggressivt i smuk samhørighed som kun svensken kan gøre det. Vi må jo ikke glemme, at byen små 400 km syd for den artiske cirkel har givet os navne som Refused, International Noise Conspiracy, Masshysteri og meget andet godt. SÅ mon ikke også der er gevinst denne gang!

Canadian Rifle er Chicagos bedste bud på et melodiøst hardcore band. V snakker melodiøse sager med karakteristisk vokaler á la Leatherface og tidlig Jawbreaker. Hvis man samtidig smider lidt Hüsker Du, Hickey og Wipers i puljen, så er vi ved at være der.

De herrer er udgivet på Dirt Cult Records i det amerikanske og Taken by Surprise i Europa. Deres anden fuldlængde "Deep Ends" er på gaden og Candian Rifle tourer for første gang Europa efter at have slidt dækkende tynde i USA og Canada.

Og her er hvad Maximum Rock'n'Roll synes om sagerne... “For a band that’s literally been flying the banner No Dreams, No Goals for about eight years now, these guys sure have made a lot of music. Deep Ends keeps with the melodic (don’t call it pop-punk, motherfucker!), Midwest punk that they’re known for. This is music that’s less for the ‘shirts off, dudes on’ crowd and more for the ‘loner glowering in the back of the bar, leave me the fuck alone’ set.”