Larica er en flok glade sjæle, som spiller eksplosiv ska, der vil få dig til at lave ballade og danse natten lang. Larica svømmer rundt i krydsfeltet mellem balkan, swing, ska og disko og almindelig dansefest! De bekymrer sig ikke meget om genrebetegnelser, men mere om kontante budskaber leveret på en bund af dansabel vildsskab!
Larica er tumultarisk eksperimentarium for fri leg med budskaber om kærlighed, kulør og kaos med gyngende grooves, lyrisk indhold og bragende saxofonmelodier – direkte til din øregang, ud i blodet og helt ud i tåspidserne!
Musik skal høres live, mure skal have farve og fødder skal danse…
Danghere åbner ballet med en omgang surfende rock, som kaster dig tilbage til gladere tider, der forlængst er afgået ved druknedøden i rumklangshavet syd for Honolulu? Danghera leverer hårdtpumpende tempofyldt surf-rock, som ikke glemmer værdien af en god melodi. Så sluk for dit fjernsyn, skru op for din walkman og rid med på bølgen.