Lis Er Stille er kvali-progrock-smede fra Århus, der kvalitetsmæssigt nærmer sig noget, der ligner en forløsning af karat. Det går tungt derudad med gedigne riff, sindige temposkift og en heftig vokal.
Siden 2004 er det gået stærkt for Lis Er Stille. Deres bud på moderne rock har givet genlyd ude i verden og den legendariske musikjournalist David Fricke fra Rolling Stone Magazine, har sammenlignet bandet med Pink Floyd i de tidlige dage.
Lis Er Stille har touret det ganske Europa flere gange, spillet Roskilde Festival, SPOT og showcases på PopKomm i Berlin. Bandet har spenderet tid i studiet i vintermånederne og numre til et album er født og med i bagagen.
Flod har rod i post-rockens musikalske univers og har blandt andet været kraftigt inspireret af Explosions In The Sky.
Gennem det sidste halvandet år har bandet udviklet deres lyd betragteligt. Flod har givet slip på deres forbilleder fra post-rocken og genrens nogle gange forudsigelige formel og står nu på egne ben. Man kan selvfølgelige stadig høre post-rockens indflydelse, især i den herskende melankolske stemning og i klimakserne, når trommerne buldrer højest. Men nu er Flod blevet helt deres egne og det klæder dem.