Fossils optrådte bl.a. på årets SPOT Festival, hvor GAFFA efterfølgende beskrev duoen som et "teknisk særsyn, der spiller voldsomt avanceret, voldsomt hurtigt og så umiddelbart og lige på, at kompleksiteten ikke forvirrer lytteren, eller skaber en fortænkt selvfedhed – nærmest tværtimod er Fossils et meget uprætentiøst band, der leverer varen uden for meget snak, forklaring og intellektuelle overvejelser om dette eller hint i deres støjmure."
Get your Gun er fra den nordligste del af Danmarks musikundergrund, og trioen spiller en dronebaseret rock, der understøttes af et sang-univers fyldt med støj, desperation og ondskab fra de fjerneste afkroge. Eller som de selv siger "..The sound emerges from the 60's New Yorker scene, the 80's postpunk, the surf-noir of the b-movies and electrical Americana. Though, much inspiration is taken from genres that are normally connected to urban life".
Trioen blev dannet i 2008 og har siden indtaget både Danmark, Sverige, Estland og såmænd også Rusland. Aftenens koncert er sidste finpudsning inden Hamburgs Reeperbahn Festival skal erobres, så forvent et ensemble i højeste gear!