Legendariske NoMeansNo gæster Kattesundet med deres politiske punkrock, så ikke et øje er tørt. NoMeansNo har spillet sammen siden 1979, hvor de to brødre Wright slog pjalterne sammen til en punkrock eskapade, der nu har varet i mere end 30 år. Bandet har udgivet flere plader på Alternative Tentacles, men har siden 2002 udgivet på deres eget label Wrong Records. Ialt er der strikket 12 fuldlængder sammen og et hav af singler, compilations osv...
NoMeansNo ligger i på niveau med punk koryfæer som Dead Kennedys, DOA, Black Flag og andre gode sager, som man ville ønske, man kunne have oplevet, men desværre gik man i 3.klasse og Hjørring var langt fra det amerikanske kontinent. Men nu er muligheden her, så frem med soveposen og ned at lægge i kø foran 1000Fryd!
Et af de nyere skud fra den århusianske DIY stamme er Fright Eye. Et purungt band med iveren i højsædet og en ambition om at lave musik fra hoften, der kan relateres til. Bandet består af tre medlemmer fra bands som Urban Achievers, Happy Hookers For Jesus og NarcoSatanicos. De spiller hurtig punk tilsat syre og obskure tekster, tænk The Reatards møder The Stooges og så er vi ved at være der.