Sunday the 14th of April 2013 / kl 20:00 / GRATIS entre
Austin Lucas (us)
Glossary (us)
Stöj Snak (lok)

Austin Lucas er tilbage på 1000Fryd igen efter at have lagt os ned sidste forår!

Stilen er som altid og hele vejen igennem country/bluegrass/folk rock/americana af topkvalitet, med en stemme som kan synge trussen af selv den hårdeste booker. Hele herligheden kan placeres på samme hylde som Digger Barnes, Chuck Ragan, Tim Barry og andre gode sager.

Denne gang medbringer han bandet Glossary, som både spiller på egen hånd, men også som backing for Austin Lucas.

Til at åbne ballet kigger Aalborgs helt egen screamer/songwriter Stöj Snak forbi.

Stöj Snak er et skridt væk fra punken, men bibeholder scenens gør-det-selv-etik og anarkistiske tilgang til sangskrivning. Man skal dog heller ikke lytte længe til Stöj Snak for at opdage punkens vildskab og energi i musikken, som er blevet beskrevet som, hvis Bob Dylan havde startet et punkband - og især live, hvor det, til trods for at Niels kun er bevæbnet med en guitar og en mundharpe, både har udviklet sig til mosh pits og crowd surfing.