Saturday the 30th of March 2013 / kl 21:00 / GRATIS entre
Stephen Steinbrink (us)
Andri Sigurdsson (lok)
Bög (lok)

OBS: koncerten finder sted i 1000Fryds biograf.

Verden har været et trist og meningsløst bekendtskab siden Paleo måtte aflyse den planlagte koncert på 1000Fryd, og bedst som vi troede det ikke var muligt at finde nogen, der kunne give os livslysten igen, stødte vi på Stephen Steinbrink – i Arizona. Det er samme deal som Paleo, en mand og hans guitar, en stemme der går lige i hjertet, uafrystelige sange og tekster der bliver ved med at rumstere. Han hænger med K records og har blandt andet turneret med LAKE, Emperor X og Karl Blau.

Bøg er efterhånden ved at være gammel i gårde på den Aalborgensiske musikscene siden. Han var med i bandet Bought Landings way back, da Aalborg husede et stort indie-slæng, der blandt andet sværgede til Modest Mouse og Pavement. Disse inspirationskilder anes stadig, men der er skruet ned for både søjudladningerne og tempoet, og et nummer som ”Time When We Fall” er et godt eksempel på, hvordan Bøg uden et væld af virkemidler formår at skrive smukke og iørefaldende sange.

--> Tjek video Her

Andri Sigursson er nok bedst kendt som sanger i rockbandet Touching Grace. Når han optræder alene er der skruet markant ned for volumen, men den gode sangstemme og indlevelse fornægter sig bestemt ikke.

--> Tjek video Her