"Hænder og tænder oplever jeg som temmelig sofistikeret, tung noise. Rytmisk fremført og med fokus på forskelle i lydstyrke frem for på tonale forløb. Det er ret stenet, larmende, men ikke agressivt. Referencer: Ja hvad syns du?"
Den ene halvdel af bandet er tidligere 1000FRYD-aktivist, og glæder sig til at skulle optræde på hjemstavnen!
--- Tjek det ud her
Sindre Bjerga (Stavanger/Norge) og Claus Poulsen (København), der sammen udgør ambient noise-duoen Star Turbine har faktisk aldrig mødt hinanden i levende live, denne turne bliver således deres live-debut sammen på scenen. Trods dette har bandet allerede har udgivet adskillige albums, senest deres nylige albumudgivelse "Equilibrium" på det britiske label Striate Cortex. Star Turbine har rødder i eksperimenterende, elektronisk improvisation, og arbejder med drones, noise og ambient.
Med sin kassettebånd-drones og køkkenvask-psychedelia har Sindre Bjerga turneret England hvert år i oktober de sidste fem år, så vel som Europa og Rusland. Sindre har enten solo, duo eller i andre konstellationer udgivet omkring 100 albums. Jeg lader denne smukke beskrivelse stå og lyse som den er:
"Splattering collisions between grey and grey, beware of drone fumes seeping into your brains... Armed with an array of tape players, dictaphones and a pile of less-than-glamourous sound debris from the sonic junkyards, he tries to juxtapose and melt sound ghosts hidden deep in the molten magnetic tapes, sometimes force feeding them with sheets of feedback from dying amps, always aiming for that mind-altering head trip..."