Vi er desværre nødt til at aflyse aftenens show, men vi lover at Larica kommer i starten af næste år istedet!
Larica er et fællesskab af 7 glade sjæle fra København, der leger med toner i eksplosiv ska.
De har netop færdiggjort den anden plade Gadeatleter og Frihedsprofeter, der lige som den første er produceret 100 % DIY.
Musikken er festlig og en lettere kakofonisk kærlighedserklæring til de gode ting i livet. Teksterne bærer på en general antipati mod samfundets dyder og selv gør de en dyd ud af at levere deres kontante budskaber med gyngende grooves og bragende saxofonmelodier. Derudover er musikken garneret med elementer af dub, punk, swing, funk og hvad de ellers finder på at smide i den sorte gryde.