USAISAMONSTER er tomands prog og brok. Det er dynamisk, politisk collagemusik fra Providence i USA. Sammenlign dem med Lightning Bolt og Arab on Radar (eller for den sags skyld en blanding af Rush og Melvins). Vi taler om progressiv artrock i bedste stil og det er oveni hatten baseret på blot guitar og tromme og oveni hatten er det et Load Records band!
LYT TIL: "Anal lies"
Efter syv år som en trio genopstår Salli Lunn nu som en kvartet med bassisten Jan Nissen kendt fra den tyste trio Amber. Til trods for engagementer i så forskellige sammenhænge som Mette Mareridt, Death by Kite og The Late Parade har der altid været et ufravigeligt behov fra bandets side for at fremlægge frugten af syv års arbejde.
Dette er først og fremmest sket ved indspilningerne af Salli Lunns første album, der ved udgangen af februar 2009 vil stå færdigt i kraft af et gennemgående samarbejde med guitaristen og produceren Jonas Munk kendt under pseudonymet Manual og som guitarist og sangskriver i psych/kraut-bandet Causa Sui. Der forventes national release af denne plade i sommeren 2009.
Med referencer og inspiration fra bands som This Heat, Unwound, Slint og tidlig Blonde Redhead formulerer Salli Lunn en kompakt og støjende samling af sange, der alle kan samles under genrerne prog-, math- og støjrock, hvor udgangspunktet er at lege med sangstrukturer og formler for ikke at glemme det rene og skære hook.