I den polske by Poznan ligger der et hus kaldet Rozbrat. Her har en gruppe af mennesker boet, arbejdet, arrangeret koncerter, fester, debatter, demonstrationer og andet godt, elsket, skændtes og levet gennem de sidste 14 år. Men som vi kun kender det alt for godt, både herhjemmefra og ude i den (h)vide verden, er fristeder i Poznan også under angreb fra totale røvhuller, og huset står således foran en rydning.
Tjek hele historien om Rozbrat
her.
Aftenens show er et støtteshow for Rozbrat; en del af en støttetour med det polske band Apatia, som også går til Leipzig, Bremen, Oslo, København, Hamburg og Berlin.
Apatia er en flok ældre herrer. Bandet har været i gang siden 1989, og medlemmerne havde allerede på dette tidspunkt nogle år på bagen i andre bands. Stilen er hurtig jeg-skal-komme-efter-dig-punk rock med metalliske elementer, og politiske tekster om antiracisme, antifascisme, dyrerettigheder og andet godt.
-->
Tjek det ud!
De lokale helte i N.O.!, tidligere Negativt Oprør, tidligere NO!, svinger også indenom. Stilen er som altid snottet pogopunk med en indbygget vrede som kun det trøstesløse liv i Nørresundby kan frembringe. Hep hey!
-->
Tjek det ud!
El Banda som også skulle have spillet, har desværre måttet aflyse, da guitaristen er kommet til skade med sin arm. øv bøv.