Saturday the 30th of August 2008 / kl 19:00 / GRATIS entre
Limb from Limb (can)
Sound of Detestation (s)
Ukrudt (dk)

Canadiske Limb From Limb spiller god gammeldags dødsmetal der ikke lader bands som Terrorizer og Obituary noget at ønske. Kombineret med en god slat crustede referencer, og et generelt punket feel i deres brutale sange, opstår et udtryk der ifølge bandet selv lyder som: ”The horsemen of the apocolypse trampling your fucking head into the ground!” Med andre ord, punket metal uden så meget pis!

Svenske Sound Of Detestation er aftenens garanter for benhård og ultrapræcis crustet grind. Bandet spiller umiskendeligt grind, men i stedet for det traditionelle metalliske afsæt i bands som Nasum, er der tydelige referencer til melodiske crust riffs at spore. Musisk kan de placeres i samme kasse som andre svenske navne fra samme skole: Afgrund og The Arson Project (der i øvrigt gæster 1000Fryd d. 4 oktober).

Københavnske Ukrudt gæster denne aften Fryd for anden gang. Bandet har gennem et par år gjort sig til eksponenter for dyster, politisk og pissed off crustet hardcore med afstikkere til dødsmetal og grind. Københavnerbandet topper med andre ord denne aften af med en cocktail af de samme referencer som de to andre bands; masser af crust, død og grind! Af bandreferencer kan nævnes ting som: Sygdom, Tragedy og Takaru.