Saturday the 10th of May 2008 / kl 19:00 / GRATIS entre
Anarchist Black Cross Støtteshow! med/
Sort Stue (dk)
Schlagzeiln (d)
Den Sorte Skole (dk)

Denne aften er dedikeret til Anarchist Black Cross!

Schlagzeiln lejner op med en svedig omgang hip-hop fra det tyske undergrundsmiljø. Og er blandt andet kendt for sin energiske støtte for det, indtil for nyligt, rydningstruede Köpi i Berlin. Dette er dog ikke alt, for anarkisterne i Sort Stue, som før har gæstet 1000fryd, fyrer op for de old-school beats.

Sort Stue er et kollektiv af folk fra mange lande, der brænder for deres udtryk. Det er en fandens tid vi lever med og Sort Stue ønsker at proklamere en flamme for en ungdom af friskt dynamit. De arbejder frit fra stærke rammer og kontrakter og søger en friere optrædeform. Sort Stue inviterer kaos i gaden med gang i balladen. De leger med ideer og ord – udover spraymaling, pap, hobbyknive, blyanter, blæk, pensler, muld, planter og ikke mindst fare.

Og ikke mindst har vi en go' omgang dj'ing fra Den Sorte Skoles side! Den Sorte Skole er navnet på et københavnsk DJ-kollektiv, der siden 2002 har huseret på diverse klubber og spillesteder. Skolens koncept er, ved hjælp af op til seks pladespillere og tre mixere, at skabe en lang sammenhængende lydkollage på baggrund af udvalgte lp'er, der genremæssigt strækker sig fra Neil Young til Malk de Koijn. Gruppen er især kendt for sine liveoptrædender hvor der udelukkende benyttes pladespillere og mixere uden supplerende computereffekter.

Anarchist Black Cross eller Retsgruppen ABC er en anarkistisk politisk støtteorganisation, der yder retshjælp og juridisk vejledning særligt til systemkritiske grupperinger og fængslede.

Anarchist Black Cross sporer sine rødder tilbage til tiden omkring den russiske revolution, hvor en organisation ved navn Anarkistisk Røde Kors blev oprettet for at støtte politiske fanger og deres familier. Senere ændredes navnet til Anarkistisk Sorte Kors for at undgå forveksling med nødhjælpsorganisationen Røde Kors.

Herhjemme er ABC primært repræsenteret ved afdelingen ABC København, der fokuserer på solidaritetsarbejde for folk, der er frihedsberøvede for en politisk betonet forbrydelse. Dertil yder de retshjælp til modkultur-aktivister og arbejder blandt disse for at udbrede kendskabet til borgerrettigheder og hvordan man bedst anvender disse.

Alle penge fra aftenens show går til Aalborg-fraktionen af Anarchist Black Cross!