3 ud af 4 fra The Vicious. Nu hedder de bare Masshysteri, men det er samme game. en-to-tre punkrock af den gamle skole uden de helt store ubehagelige omveje! De to drenge og ene pige er skam også med i andre herlige foretagener som International Noise Conspiracy, Regulations og Insurgent Kid. Debut 7´eren er udgivet på Feral Ward i det store Amerika og på Ny Vag i langt væk Umeå, hvor Dennis fra Refused sidder og lægger gode ting på vinyl.
Los Retardos smider også om sig med punkrock og består af intet mindre end folk fra Gorilla Angreb, Hjertestop og Young Wasteners! Rå og energisk punk som et mix mellem Black Flag og Helicopters... og noget helt tredje. Er udgivet på Hjernespind Records, som holder fanen højt med gode punk udgivelser.
Og hele aftenen er selvfølgelig krydret med gode punkplader!