Første band er københavnske My Beloved, som er dannet helt tilbage i 1996. De har i mange år markeret sig som et særdeles spændende band. Mange snakker om postrockens død og at den langsomt og stilfast og i selvsving lumrer ned i egen grav. Kom og hør My Beloved og lad dem overbevise dig om, at de sætter nye frø og stængler i postrockens ødemark. Det er et levende og intuitivt lydlandskab, de i deres udtryksrigdom bringer til livs.
The Seven Mile Journey er gennem flere år 1000fryds trofaste postrockere. Det er simpelthen en skønhed uden lige at rive sit sind løs til deres instrumentalmusik. Det vidner debutalbummet 'The Journey Studies' ikke mindst om, hvor musikken tager udgangspunkt i dynamiske skift og melankolske toner, lange og intense lydflader, der indbyder til intense fordybelser. Opført live er deres kompositioner blot mere overbevisende: god-damn velspille(n)de og nærværende!
Det bliver great, det her! Kom herned og bliv inspireret - det er en forening af liv og musik.
NB: 1000fryd er røgfri denne dag.