This Bike is a Pipe Bomb er den semilegendariske Lo-fi-Country-Punk-Dance-Maschine, fra det store Amerika. Sød, sur og charmerende uden ende. Amerikanerne formår at bringe country tilbage til punken, eller er det omvendt. Sammen med legendariske Against Me udgør de cremen af den fuldendte kombi af solidt punkrock og country mikset med spas og kalads. Rockende melodiøs og punk i bedste kaliber. Udgivet på No Idea Records, så der er garanti for kvaliteten.
Med i bagagen er det dansk/tyske outfit Baywatchers fra Berlin, som så smukt og fuldendt blandet punket med en solid omgang surfrock. Så vi snakker en aften med lidt dans, gode rytmer og måske lidt vrikken med tåen...
Kom, kom, kom, så skal vi danse natten lang... ahh..
Tjek nedenstående hjemmesider for lidt lyd. Så kan du jo sidde og rocke lidt ud derhjemme, inden den store dag oprunder.
Ps: Aftenens arrangement er røgfri fra kl.16