Sunday the 8th of September 2002 / kl 22:00 / GRATIS entre
Lydskulptur
Hovederne bag lydskulptur projektet "Syv Møder" er eksperimentalmusikerne P.O Jørgens og Henning Frimann. De har i de sidste 10 år arbejdet med forskellige former for lydskulpturer, som er udstillet, givet koncerter på, brugt til pladeindspilninger og ved workshops. Lydskulpturerne er for det meste fremstillet af skrot og kasserede ting. Projektet "Syv Møder" har til formål at skabe en dialog mellem en række kunstnere som arbejder inden for forskellige kunstformer og med forskellige kunstneriske udtryk. Der er 7 opførelser ialt rundt omkring i landet, hvor hver opførsel er et "værk", udtænkt og gennemført som en helhed, opstået under samarbejdet mellem forskellige kunstnere. Hvert sted er der fundet lokale kunstnere til projektet. Projektet varer i en uge, hvor kunstnerne arbejder intensivt sammen. Der er mulighed for at komme og se værket tage sin form. Værket bliver opført på de sidste par dage i forløbet, hvilket vil blive annonceret senere. De involverede kunstnere i projektet på 1000fryd er : P.O. Jørgens og Henning Frimann + Finn Thyboe Andersen, Jakob Mygin, Lars Hansen og Tina Mariane Krogh Madsen. Projektet finder sted i hele uge 37.